B.K.S. Iyengar -
yoga læreruddannelse København

Optagelseskrav: Det generelle optagelseskrav på uddannelsen til IYENGAR® yoga lærer er, at man skal have praktiseret IYENGAR® yoga i minimum 3 år og i denne periode løbende have modtaget undervisning af en certificeret IYENGAR® yoga lærer. 

Man kan imidlertid godt påbegynde uddannelsens 1.del, Års-kurset uden at have de 3 års erfaring med Iyengar yoga, men man kan ikke kan gå til sin første eksamen før man har de nødvendige 3 års erfaring samt fuldført uddannelsens del 1 og 2 (se nedenfor). Har du således kun et års erfaring med IYENGAR® yoga, når du påbegynder Års-kurset, så kommer din udannelse til at tage ialt 5 år.

Potentielle kandidater opfordres til at tage en snak om deres kvalifikationer med uddannelsesstedet inden uddannelsen påbegyndes. Udover at leve op til de formelle adgangskrav til uddannelsen til IYENGAR® yoga lærer, er det vigtigt at forstå, at der er tale om en berigende, men også krævende uddannelse. At praktisere IYENGAR® yoga med det mål at kunne formidle B.K.S Iyengars unikke metode stiller hver enkelt af os overfor ganske betydelige krav om modenhed, arbejdsomhed, vedholdenhed og selvdisciplin.

Uddannelsens første del (Års-kurset) et intensivt års-kursus udelukkende med fokus på intensivering af din selvpraksis. På denne måde kan du i løbet af et års tid afgøre, om du fortsat ønsker at blive IYENGAR® yoga lærer eller om du i stedet foretrækker at bruge året til at fordybe dig i din egen praksis.

Formål: Uddannelsens formål er at lære aspiranterne korrekt selvpraksis af asanas og pranayama baseret på B.K.S. Iyengars metode og dernæst kunsten at formidle denne indsigt gennem undervisning. Intentionen med uddannelsen er, at gøre aspiranten så fortrolig med B.K.S. Iyengars metode, at han/hun kan bestå eksamen til det af B.K.S. anerkendte Introductory level I og II certifikat efter de tre års uddannelse. 

Eksamen falder i to: Introductory level I efter to år og det fulde Introductory level II certifikat efter tre år. Certifikatet er internationalt anerkendt og gør det muligt at undervise i IYENGAR® yoga hvor som helst på jorden. Eksamen finder sted på baggrund af en liste med ca. 60 stillinger og enkelte pranayamas, som aspiranten skal udføre. Derudover skal aspiranten til eksamen undervise en mindre gruppe begyndere.

Der vil desuden være separate eksaminer i filosofi og anatomi samt en mindre skriftlig prøve baseret på aspirantens egne erfaringer.

Uddannelsen er opdelt i tre kurser alle med fokus på den konstante bestræbelse på at studere og indkredse essensen af B.K.S. Iyengars metode. Disse tre kurser skal tages/bestås i rækkefølge.

Tilbage

Uddannelsen - 1. År / Årskursus