2.DEL: Introductory level l kurset
Denne del af uddannelsen er kun for deltagere, som ønsker at uddanne sig til IYENGAR® yoga lærer og som allerede har fuldført års-kurset. Vi flytter nu fokus fra den indadvendte egen praksis og imod, hvad det indebærer at skulle undervise i IYENGAR® yoga.
Du indlærer her en metodisk og effektiv undervisnings-teknik og får undervejs hurtigt blik for såvel dine egne som dine elevers begrænsninger og muligheder. Ved at opleve, elevernes reaktion på mødet med yoga og arbejdet med asanas, opnår du en værdifuld indsigt i forholdet mellem din egen praksis, din undervisning og dine elevers forståelse af yoga.
Denne kobling mellem egen praksis og formidlingen af din forståelse af yoga er en helt afgørende kreativ proces, som nærer din fortsatte udvikling og holdbarhed både som yogaudøver og som yogalærer. Denne del af uddannelse indeholder derudover også timer i anatomi og filosofi.
Varighed: 12 mdr. fordelt således:
· 8 søndage fra kl. 9.30 til 16.00
· 2 uge (5 dage)med dagskurser i juni og august
· 4 dags Workshop i maj
· 20 ganges øvelses undervisning á 1.5 timer
· Årskort til alle ugentlige klasser på skolen
· Pris kr. 20.000,- eks. materialer og eksamensgebyr som betales i fire rater.
For ”udenbys” deltagere,
som tager praksisdelen hos en lokal lærer, er prisen dog Kr. 15.000 for:
· 8 søndage fra kl. 9.30 til 16.00
· 2 uge (5 dage)med dagskurser i juni og august
· 4 dags Workshop i maj
Beløbet betales i 3 rater
Kurset afsluttes med en evaluering bestående af en selvpraksis del og en undervisningsdel, som skal bestås for at kunne forsætte på udannelsens tredje del. Typisk vil man vælge at fortsætte umiddelbart på uddannelsens tredje del (Introductory level II kurset). Bemærk dog her, at selvom uddannelsens første og anden del ikke giver undervisnings kompetence i sig selv, så forældes disse ikke, og man kan derfor principielt set godt holde pause i sin uddannelse eller eksempelvis tage den sidste tredje del i et andet land.
Download "Introductory level Teacher Training Program" brochure
SE: DATO FOR UNDERVISNING