Yoga Journal Conference i Moskva

Søndag d. 19 april blot fire dage før B.K.S. Iyengar skulle undervise i Moskva kom denne store, uventede og helt enestående begivenhed med èt til mit kendskab. Jeg var mildt sagt frustreret over ikke at have fulgt ordentligt med, men havde været så travlt beskæftiget med etableringen af vores nye B.K.S Iyengar Yoga Center Copenhagen, at jeg absolut intet anede!

Det er tyve år siden, at Iyengar sidst var i Rusland. Nu 90 år gammel, havde han så taget imod en invitation til at undervise den eksplosivt voksende gruppe af Iyengar yogafolk derovre. For vildt!

Kontakten mellem Indien og Rusland gik tilbage til Khrushchevs statsbesøg i Indien i 1954! På et tidspunkt ville Khrushchev se den indiske træning af militære kadetter. Khrushchev så dog ikke noget, som han ikke havde set før. Derfor spurgte han til, om de ikke havde noget anderledes. Det må man da sige, at de havde: B.K.S. Iyengar, som på det tidspunkt selv underviste kadetter i Indien blev bedt om at give en 10 minutter lang yoga-demonstration, men den gode statsmand ville selvfølgelig have mere og det blev til en fuld yoga-demnonstration.

Der var min kære ven Cle Souren fra Amsterdam (TAK!), som skrev til mig, at det var nu, at jeg skulle op i omdrejninger – trods alt udsolgt, så var der en plads til mig. Nu var det ”bare” det praktiske. Visa og billet på 3 dage!? Ville det lykkes? Det skulle lykkes! Jeg ville ærgre mig til mine dages ende, hvis ikke jeg kom af sted.
Mandag morgen gik med at undervise i Russiske ambassades åbningstid! Pokkers! Jeg kunne ikke engang få mine søde kone til at være vikar, hun var selv i Edinburgh på yogakursus med Stephanie Quirk.
Tirsdag blev et vendepunkt ”Alt Rejser” kunne arrangere den nødvendige officielle invitation og et visa på 24 timer for den nette sum af 1800 kr. Yes! Reddet på målstregen.

Konferencen fandt sted i ”All Russian Exibition Center”, som udover den enorme moderne hal, hvor vi skulle være, er beliggende i et område, der både rummer Sovjet imperiets storhed og fald. Hver del af det tidligere Sovjet havde nemlig her en bygning, hvor man kunne vise sin formåen og på den måde binde folket i land og by sammen. Disse bygninger, hvoraf mange er i den monumentale Stalin stil, står nu langsomt og forfalder, fordi ingen kan eller vil ofre penge på dem.

Men til sagen. Hvad havde manden på hjertet? Kunne han holde til alle strabadserne og al den virak omkring sig? Guruji, som dem af os, der er ramt af hans særlige energi, kalder ham, var i storform og meget, meget tilstede på den særlige intense måde, jeg kun kender fra ham.

Jeg er blevet klar over, at jeg intet kan sige eller undervise i, som helt kan yde manden retfærdighed. Men det hjælper jo ikke noget. Så lad mig forsøge at forklare, hvad det er, som sker, når man er i en klasse med Mr. Iyengar.
Det mærkelige faktum, som jeg må forholde mig til, er, at når jeg formår at følge hans instrukser punkt for punkt så transformeres mit sind og min krop. Så enkelt er det og dog så mærkeligt. Den konstante summen af tanker og evige evaluering af mine igangværende oplevelser stopper for en tid ganske enkelt op! Iyengar, som selv beskriver sin metode som ”meditation in action”, sagde bl.a. følgende:

”Yoga is about discipline You must learn to drop your own frame of mind to understand. The brain must be kept ”fluent” for the body to be stable. If the brain is ”hard” the body will become unstable and fluctuate”

Med andre ord: Vi er tilbøjelige til at miste pointen, når vi bliver undervist eller praktiserer yoga, fordi vi allerede på forhånd bevidst eller ubevidst har besluttet os for, at vi ved besked og derfor ikke behøver høre eller mærke efter. Som eksempel gav Mr. Iyengar: ”like I hate Sirsasana (hovedstand)..how can you hate it? What has it done to you? It's only an asana!”

Vi må altså vælge om vi vil have det fulde udbytte, ved at være åbne og tage imod ikke bare de fysiske udfordringer, men især de mentale og emotionelle udfordringer vi møder i praksis af asanas som angsten for at falde eller miste kontrol.
Er vi forbeholdne er vi tilsyneladende nok helt frie, men altså også uden det totale engagement Mr. Iyengar opfordrer til – et engagement, der løfter os ud af vanen og jegets begrænsede virkelighed og lader de dybere aspekter af yogaen og vores væren komme til syne.
Den underlige næsten selvmodsigende pointe synes at være, at vi først for alvor kommer til os selv, når vi overgiver os – ikke til læreren eller en Guru, som blot er et instrument – men til vores egne forbehold og dermed overskrider vores begrænsede selvopfattelse. Det helt forunderlige og i mine øjne geniale, er, at Mr. Iyengar gennem den fysiske selvdisciplinering i praksis af asanas, demonstrere at sindet kan ledes indad og på den måde give en dybere væren udtryk.

Så næste gang du laver Trikonasana, se hvor din bevidsthed er rettet hen, hvilken retning tager din opmærksomhed? Se hvor stille du kan blive, ikke ved at undertrykke noget, men ved at balancere højre og venstre side, forside og bagside, haleben og baghoved igen og igen indtil stillingen bliver så stabil som muligt og brystet åbent: ”

When the body is stable the Self should radiate from the core of your being to touch the skin everywhere like the warm rays of the sun”.

Kære Guruji tak for fire fantastiske dage i Moskva, der har givet masser af ny inspiration.

Claus Bendson Wittig

Tilbage